Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby - Sekretariat: (+45) 43262365 - Regnskabsadministration Klubadministration

Artikler

Udskriv

Optræksflyvning

Optræk

En hangglider eller paraglider kan trækkes op i luften som det kendes med svævefly. Enten ved hjælp af et spil eller ved brug af specielle biler, der er særligt indrettet til at foretage optræk. Disse optræk foregår på cirka 1000 m lange optræksbaner, der er godkendt til formålet af Trafikstyrelsen (tidl. Statens Luftfartsvæsen).

Når der foretages et fuldt optræk er en udgangshøjde på ca. 350 - 450 meter ikke ualmindelig.

Når piloten har frigjort sig fra linen kan han eller hun enten få en glidetur ned (10 minutter) eller forsøge at finde termik (opadgående, varme luftstrømme) der kan holde én flyvende (og stigende) i timevis. Det er ikke tilladt at flyve højere end 1050 m uden særlig tilladelse.

I Danmark er der pt. fire optrækspladser fordelt ud over landet. Den største og mest veletablerede ligger hos Midtjyllands Drageflyver Klub i Fasterholt ved Brande. Derudover har PG-Nord og Dragen Nordjylland i fællesskab en plads ved Skivum mellem Nibe og Års. På Fyn har Dragen Fyn en plads ved Hollufgård sydøst for Odense. Slutteligt har XC-Sjælland egen optræksplads ved Valsølille lidt nord for Ringsted.

Find optrækspladserne via GPS:

Du kan indtaste nedenstående GPS-koordinater i din GPS-navigator i bilen eller bruge et program som Google Earth på din PC eller Mac.

Fasterholt: 56 00 10.2"N 009 05 34.8"E
Hollufgård: 55 21 37"N 010 25 33"E
Skivum; 56 52 03"N 009 36 06"E
Skjoldenæsholm: 55 31 28 "N 011 49 11"E

 

шаблоны joomla 2.5